Quantcast
Channel: Pengene! – rapport fra finansernes vilde vover
Viewing all articles
Browse latest Browse all 104

Børsugen: Koldt forår, Mario Draghi og børskasinoet

$
0
0

Den er en sikker forårsbebuder, man skal bare snuse dybt ind for at fornemme den i luften, og Børsugen nyder den i fulde åndedrag. Investorkontorerne over det ganske land emmede i løbet af ugen af den friske ozonduft af nyprintede kvartalsregnskaber fra de største danske børsnoterede selskaber.

12 af C20-medlemmerne har nu offentliggjort deres resultater for årets første tre måneder. Alene de seneste fem handelsdage er der kommet regnskaber fra Tryg, Coloplast, Jyske Bank, Lundbeck, Novo Nordisk, Danske Bank, GN Store Nord og TDC.
Men ser man på tallene, er det altså ikke helt tid til at pakke overfrakken og fingervanterne væk endnu. Økonomisk befinder vi os kun i det meget tidlige forår, hvor varmen langtfra har bidt sig fast, og tingene som bekendt stadig kan slå om pludseligt.

Samlet er der tale om en meget afdæmpet omsætningsvækst på lidt over to procent i gennemsnit i selskaberne, og holder man resultaterne op mod analytikernes forventninger, er der kun tale om en minimal positiv overraskelse på 0,5 procent.
Det er da meget pænt, lyder det muntert fra optimisterne, mens skeptikerne vrantent indvender, at væksten er så minimal, at det næsten kan være lige meget, og at den positive overraskelse er endnu mindre – og desuden kommer på baggrund af et historisk lavt forventningsniveau. Der skal mere til at imponere dem.

Det lader til, at der er flest skeptikere på markedet. Gruppen af regnskabsaflæggende selskaber er i gennemsnit faldet 0,3 procent på dagen for fremlæggelsen af resultaterne.

Det var ikke så meget skepsis, som det var vildrede, der kendetegnede investorernes reaktion på centralbankchef Mario Draghis rentemøde torsdag eftermiddag.

Selve rentesænkningen til 0,5 procent kom ikke som nogen overraskelse. Med de tiltagende dystre vækstprognoser for Europa måtte der gøres noget, og advarslerne om truende hyperinflation som følge af lempelig pengepolitik runger hult, efter at prisstigningstakten i euroområdet er faldet til sølle 1,2 procent.

Men ville Draghi have andet godt med i sit ulastelige jakkesæts ærmer? Det ventede alle spændt på op til den rituelle pressekonference.

»Vi har truffet en række beslutninger i dag,« var noget af det første, han sagde. Og investorerne tog ham på ordet og sendte aktierne op, for nu ville detaljerne om de ekstra tiltag komme rullende ud af ærmeåbningerne på italieneren, mente alle. Det gjorde de bare ikke – der kom blot en række løse hensigtserklæringer om, at man havde besluttet at overveje nye tiltag – og da det stod klart, dykkede aktierne brat igen. På børsen i Madrid var udsvingene i aktierne på over tre procent.

De store udsving viser, at Mario Draghi har markederne i sin magt, når han taler. Det har han tidligere brugt til at skabe stabilitet, men det gælder om at vælge sine ord med omhu – for ellers bliver resultatet det stik modsatte.
Og så kan spillefuglene for øvrigt godt pudse vingerne og gøre klar til at lette. Mandag åbner Berlingske Business for en omgang aktiespil på nettet.

Nu er der ikke noget, der kan få finansfolk op i det røde felt, som en sammenligning mellem investering og gambling og mellem børser og kasinoer. Alene det er jo en god grund til at sammenligne tingene. Man kunne tage følgende citat fra investorikonet Warren Buffett.

»Wall Street vil gerne fremstille sine vilde finansielle spil som sofistikerede og samfundsgavnlige aktiviteter. Men sandheden er en anden: Kortsigtede transaktioner virker ofte som en usynlig fod, der losser samfundet over skinebennet.«

Eller nu, hvor vi er er ved koryfæerne, så tag økonomen John Maynard Keynes: »Der er bred enighed om, at kasinoer i samfundets interesse bør være svært tilgængelige og dyre. Og måske gælder det samme for aktiebørser.«

Børsugen har kun en ting at sige: Let the game begin på www.business.dk/aktiespil


Viewing all articles
Browse latest Browse all 104

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794