Det var pænt af FL Smidth, at man i torsdags sørgede for at offentliggøre årsregnskab i god tid før børsens åbning.
Regnskabet fra den stolte danske virksomhed blev sendt ud kl. 8.01, og det gav investorerne 59 minutter til at få monteret faldskærme og andet nyttigt udstyr til det frie fald, der ventede aktien ved handlens start kl. 9.00.
I samme sekund børsen slog dørene op blev aktien suget ud i et dyk på 7 pct. På ingen tid tabte FL Smidth godt en milliard kroner i markedsværdi.
Aktiens frie fald var ikke ubegrundet, for det var et dårligt regnskab, som topchef Thomas Schulz måtte offentliggøre. Et underskud på trekvart milliard er også en slags penge.
Tabet er et resultat af en verdensøkonomi, hvor kunderne holder igen med ordrerne, men det er ikke Thomas Schulz’ eneste problem. Uindbudte gæster har meldt sig ved hovedkvarteret i Valby. De har slået ring om FL Smidth-aktien og slikker sig sultent om munden.
Der er tale om nogle af verdens mest bidske hedgefonde, der lusker rundt derude, de har sat deres penge på at aktien falder, og de udgør mindst lige så stort et problem for Thomas Schulz. Hvad byder man uindbudte spekulanter?
FLSmidth er en de europæiske børsvirksomheder, der tiltrækker flest skruppelløse spekulanter, der sætter penge på aktiefald, viser en opgørelse fra analysefirmaet Markit. 14 pct. af aktierne er udlånt, og dermed til rådighed for den særlige spekulantstrategi kaldet short selling.
Rent praktisk foregår short selling ved, at spekulanten låner et antal aktier fra en anden investor og sælger dem på markedet. Spekulanten køber så aktierne tilbage i markedet på et senere tidspunkt til en – efter planen – lavere kurs. Aktierne leveres derefter tilbage til investoren, og sådan bliver negativ kursudvikling til en lukrativ forretning.
Indtil for nylig var short selling en sort boks, men det blev ændret i 2012 med et lovkrav om indberetning af alle shortpositioner til Finanstilsynet, og ser man nærmere på oplysningerne om, hvem det så mere præcist er, der har belejret FL Smidth, så får man øje på nogle af markedets mest glubske spekulanter.
Koblet tæller blandt andet David Einhorns hedgefond Greenlight. Einhorn er berygtet for at udse sig problem-selskaber, tale deres aktie ned i fuld offentlighed og score milliarder på den destruktive manøvre. Alene nyheden om at Einhorn har shortet en aktie, kan få kursen til at dykke dramatisk. Spørg bare i virksomheder som Allied Capital, Herbalife og Green Mountain Coffee, der alle er blevet angrebet af Einhorn.
Et af hovedproblemerne for Thomas Schulz ved at have short-spekulanterne luskende rundt er, at de aldrig jæger alene. De tiltrækker hinanden samtidig med at deres snerren skræmmer almindelige investorer væk. En negativ spiral åbner sig, og kursfaldet handler ikke længere om fundamentale forhold i verdensøkonomien, men om frygt i markedet.
Vestas har været i samme situation. Short-spekulanterne lå på lur, aktiekursen dykkede og på et tidspunkt blev dykket så alvorligt, at kunderne stoppede med at bestille vindmøller af bekymring over virksomhedens tilstand. Det førte selvfølgelig til yderligere fald, og den negative spiral var en realitet.
FL Smidths problemer har længe været at aflæse i aktiekursen. De seneste to år er C20 Cap steget 55 pct. – den stolte Valby-virksomhed er faldet 35 pct.
Tidligere direktør Jørgen Huno Rasmussen, der forlod posten for et år siden, forsøgte at berolige omverdenen med sit rævesmil. Men hvad bryder ulve sig om ræve. Der skal mere til at drive sådan et spekulantkobbel væk.
Derfor er der også en stor opgave for Thomas Schulz i at sikre sig investorernes tillid. I Vestas leverede Ditlev Engel et skoleeksempel i, hvad man ikke skal gøre: Skuf aldrig markedet, kommuniker krystalklart og lev altid op til de mål, du sætter for virksomheden. Ved den mindste fejl sidder spekulanterne i haserne på dig, og de er ikke sådan at ryste af igen, når først de har fået fat.