Børsugen har været der før. Ude ved kakkelbordene og sofagrupperne, hvor Hr. og Fru Danmark handler aktier, så kaffekopperne klirrer og termokanderne syder. Hvor sparepengene ikke bliver gemt væk bag pyntepuderne, men sat i spil på markederne.
Vi skal derud igen, for de private investorer er ombejlede. Børsselskaberne danser om kakkelbordene – alle vil have en svingom på væg-til-væg-ryatæppet med Hr. og Fru Danmark, alle vil være en folkeaktie. Alle vil gerne have et tusindtal private investorer til at købe deres aktier, så de kommer til at udgøre en betydelig del af den samlede ejerkreds.
Da det sidste uge blev officielt, at nu går ISS på børsen, lød det spændte spørgsmål straks: Bliver det en folkeaktie?
Flere analytikere nikkede ivrigt ja til spørgsmålet med henvisning til firmaets kendte navn i Danmark, og topchefen for servicebiksen med en halv million ansatte lod forstå, at han ser det som noteringens dybere mening at lade sig suge ned i sofagrupperne.
»Der er en årsag til, at vi vælger at børsnotere i Danmark. Vi er en dansk virksomhed, hvilket vi er stolte af. Derfor har vi valgt at gå på børsen der, hvor vi har et godt navn og fylder meget. Børsnoteringen er netop med den hensigt at blive en folkeaktie,« sagde Jeff Gravenhorst til dagbladet Børsen.
Det er altså ikke kun de professionelle investorer, der vil blive tilbudt at købe aktier i ISS – i landets bankfilialer vil man også vifte de private om næsen med aktierne.
Sådan har det været de seneste mange gange et nyt selskab har banket på børsdøren. Pandora, Chr. Hansen, Matas, Smartguy og alle de andre har alle udtrykt dybtfølte ønsker om at blive en folkeaktie.
Matas gik så vidt at arrangere præsentationer i København og Aarhus for den interesserede privatinvestor i samarbejde med Dansk Aktionærforening. Det var en succes – flere dage før den planlagte deadline lukkede man for salg til private, som endte med at købe 20 pct. af de udbudte aktier.
Men hvorfor bruger de store børsselskaber tid i de private dagligstuer? ISS er en stor virksomhed i Danmark, men det er også en international koncern, der tjener de fleste af sine penge på den anden side af grænsebommene, og samtidig er de milliarder af kroner, som man skal tiltrække de kommende år, langt mere, end hvad privatinvestorerne ligger inde med. Også når man kigger bag pyntepuderne.
Der kan selvfølgelig være forskellige grunde til at man gerne vil være en folkeaktie, for eksempel at sikre sig en bredt funderet velvilje i hjemlandet eller skabe loyalitet hos kunderne ved at give dem mulighed for at blive medejere.
Men en aktiemand røbede sidste uge en anden tungtvejende årsag til at indsmigre sig hos privatinvestorerne over for Børsugen:
»De private investorer tænker ikke helt på samme måde som de profesionelle investorer. De handler ikke på samme måde.«
Aktiemanden er en afdæmpet mand med tendens til at underspille sine pointer. For faktisk tænker de private stik modsat af de profesionelle investorer. Handelsmønstrene i markedet viser, at når de profesionelle køber aktier, så sælger de private, og omvendt. Med andre ord, når de profesionelle vurderer at aktien ikke længere er værd at eje, så samler kakkelbordspekulanterne den gladeligt op.
For børsselskaberne har det den fordel, at aktiekursen stabiliseres. Måske har privatinvestorerne ikke pengene til at stoppe et brat kursfald, men de kan afbøde det. Det er er her dansen om kakkelbordet betaler sig – i hvert fald for selskaberne.
For hvem kommer bedst ud af svingommen? Den enkelte privatinvestor kan selvfølgelig sagtens ende med at ramme aktien og markedets rytme rigtigt, men som sagt taler handelsmønstrene deres eget syngende statistiske sprog. Der er alt for ofte tale om fejltrin.
Private køber tit aktierne, når de er dyre, og sælger dem, når de er billige – med tab til følge. Sådan er det generelle billede, når man ser på de seneste års generelle C20-udvikling og data for de privates køb- og salg af aktier.
Så for at sige det lidt mere polemisk, end den den venlige aktiemand, så skal de private investorer passe på ikke at ende med at gå bag af dansen, når de bliver budt op derhjemme i dagligstuen.
Følg Casper Schrøder på Facebook og Twitter – facebook.com/cascschroeder – @cascschroeder