De ville bare lige se, om det kunne give en reaktion. Eurogruppens ledere hakkede sidste uge en adrenalinsprøjte i jumbo-size direkte ned i markedet med deres krav om at cypriotiske bankkunder skal være med til at betale redningen af det lille lands abnorme banksektor. Hvis ikke det her skud kan vække investorerne fra dets metadondybe tornerosesøvn, så kan ingenting, må de have tænkt, mens de spændte ventede på reaktionen.
Gennem de seneste måneder har markedet ikke reageret det store på dårligt nyt som et regeringsløst Italien og en miserabel økonomi i Europa. Aktierne er steget pænt og renterne holder niveauet nogenlunde.
Også denne gang udeblev reaktionen.Euroledernes chokkrav kunne ikke få investorerne til at spærre øjnene op og se den angstprovokerende virkelighed i øjnene. Adrenalinsprøjten står og dirrer uden videre effekt.
Det skorter ellers ikke på advarsler mod at gå efter almindelige bankkunder. En vigtig lære af krakket i USA i 1929 var, at man er afhængig af folk ikke er bange for at nogen napper deres opsparinger. Systemet bryder sammen, hvis folk hæver deres penge og syer dem ind i madrassen. Det førte til de første indskydergarantier, og det er lige præcis den slags garantier, som eurogruppen nu har sået tvivl om.
Men at dømme efter markedet, så er alt altså i den skønneste orden, intet at se her, passér gaden. Nu har Børsugen en vis skepsis mod dogmet om, at markedet altid har ret, men denne gang må vi krydse fingre for at det faktisk passer.
Et sted, hvor markedet er noget mere anspændt er i Struer, hvor B&O-topchefTue Mantoni leverede sin anden nedjustering på to måneder. Strategiplanen skrider, og der venter nu et underskud i år.
Mantonis famlende bemærkninger om, at »der er sket et eller andet her i de seneste 3-4 måneder, som har været markant hårdere end ventet«, overbeviste ikke lige frem om, at der er styr på sagerne.
Det kan godt være at markedene overordnet klatrer sikkert opad for tiden, men når det gælder enkeltaktier, der som B&O er ved at miste fodfæstet, så kapper investorerne sikringslinjen med det samme. Selv det mindste fejltrin kan sende dem ned i børsafgrunden. Aktien faldt 15 pct.
Fra Struer til Valby. Børsugen må konstatere, at det er Carlsbergchef Jørgen Buhl Rasmussens held, at bryggeriet er placeret på en bakketop. Det gør det væsentligt lettere at få den tunge lønpose på 25 mio. kr. om året med hjem til luksuslejligheden i Tuborg Havn i Hellerup. Gagen placerer topchefen som den bedst betalte C20-chef, viser tal fra PriceWaterHouseCoopers. Snittet i C20 er på 11 mio. kr. – tæt på før krise-niveau.
Buhls 25 mio. kr. er blandt andet udslaget af en bonus på 150 pct. af den faste løn i 2012. Men der skal det ikke stoppe med det, mener aktionærerne, der ved torsdagens generalforsamling forhøjede rammen for bonusløn fra maksimalt 200 pct. til 300 pct. af den faste løn.
Ikke alle er vilde med højt skum på bonussen. Det gælder ATP’s Claus Wiinblad, der afviser argumentet om, at man bare gør som konkurrenterne:
»Problemet med den benchmarking er, at man sammenligner med selskaber, som opererer med en balance mellem fast og variabel løn, som jeg sådan set ikke synes er i orden.«
Det er ikke kun cheflønnen, der er ved at finde sit gamle jeg. En kær ven af markederne, den strukturerede bolig-obligation, har også meldt sin genkomst. Gennem krisen har den befundet sig ude i kulden som et af de komplekse kaosudløsende investeringsprodukter, der var med til at gøre ondt værre i 2008, men nu gør JP Morgan klar til det første store salg af den sindrige obligationstype.
»Meget opmuntrende,« siger en finansmand til Wall Street Journal.
Og bare rolig, den har fået AAA i karakter fra kreditvurderingsfolkene, så den er helt uden risiko…
Input til Børsugen modtages på casc@berlingske.dk