Sommeren 1999 var varm som få somre har været det på aktiemarkedet, og én historie fortæller mere end nogen anden, hvor varmt det var.
Temperaturen nåede sit trykkogende toppunkt 19. juli, da den børsnoterede amerikanske bilforhandler Uniprime fra Las Vegas sensationelt bragede ud med nyheden, at man havde fundet en kur mod AIDS.
Det var året inden it-boblen bristede, og sulten efter profit piskede af investorerne i det glohede marked. Bilforhandler-aktien blev på få dage drevet 1175 pct. op.
Kuren mod AIDS var naturligvis opspind. Midlet Plasma Plus Formula eksisterede kun i pressemeddelelser, og det samme gjaldt de påståede patientforsøg på et hospital i Madrid – der for øvrigt skulle være fundet sted på et tidspunkt, hvor chefen Alfred J. Flores, stadig afsonede en fængselsdom i Colorado for mord.
Lad os opsummere: En ukendt bilforhandler fra en berygtet casino-by med en morddømt chef fortæller ud af det blå at man kan kurere en uhelbredelig sygdom, og investorerne kaster sig over aktien uden betænkningstid og før myndighederne får sat ind og stopper det svindlende vanvid.
Så er der altså tale om et sydende og boblende marked.
Der gik da også blot 10 måneder, så sagde det plop på Wall Street, og teknologi-indekset Nasdaq tabte 65 pct. af den samlede værdi.
Så kogende er situationen næppe i dag – men Børsugen må konstatere, at der fra flere sider lyder advarsler om en ny it-boble.
De seneste år har børsnoteringen af sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn fået investorer til at flokkes. Så vildt gik det til ved Twitters notering, at hungrende investorer inden børsnotering blindt købte ind af en forkert aktie – Tweeter Home Entertainment, en konkursramt butikskæde for forbrugerelektronik, der steg 1800 pct.
Det har ellers ikke skortet på formanende røster. Som da chef for finansmyndighederne i USA, Mary Jo White, advarede mod at virksomhederne måske gør et lidt for stor nummer ud af deres brugertal.
“Det kan være fristende at tro, at de store tal uundgåeligt vil omsættes til store overskud for virksomheden. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.”
Også når det gælder virksomhedshandler er termometeret i det røde felt. Facebook har i år købt virksomheden Whatsapp for 19 milliarder dollar. Som en analytiker sagde til Børsugen:
“Jeg troede seriøst, at de havde skrevet forkert, at det var 19 millioner …”
Denne uge boblede boblesnakken igen op over det nye it-firma Yo, der er en mobilapp , der præsenteres som »beskedservice uden beskeder« – og det er faktisk lige, hvad der er tale om. App’en kan sende et »yo« til dine kontakter, og det er det. Intet andet. Ja, faktisk ikke meget, vil mange nok indvende, men nok til at app’en har tiltrukket en million dollar i ny kapital.
Yo har sat sig solidt på førstepladsen på hitlisten over mest hentede apps i USA – i Danmark ligger den nummer 2 i hitliste-kategorien sociale netværk. Åh fagre nye verden, for nu at citere William Shakespeare og Aldous Huxley på en og samme tid.
Lidt mere direkte udtalte serie-iværksætteren Martin Thorborg, der med søgeportalen Jubii selv oplevede it-boblen i 2000, sig om den potentielt oppustede tilstand i anledning af at en anden app – taxa-servicen Über – er blevet værdisat til 17 mia. dollar.
“Det får nærmest slut-90’ernes dotcom-crazyness til at være barnemad. Ærligt talt synes jeg, vi burde have lært at holde benene lidt på jorden,” fnøs han til Børsen.
Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige bange at lade sålerne slipper underlaget og stige til vejrs, båret op af varm luft. Som et berømt klistermærke til bagsmækken af bilen lød i Silicon Valley i årene efter 2000:
»Please God, just one more bubble«
Uanset hvad, Børsugen venter spændt på den næste Alfred Flores og en mirakelkur mod AIDS.