For 100 år siden – 29. juli 1914 – udkom Berlingske Tidende med store typer på forsiden: “Krigen er erklæret!”
Ikke mere end tre ord på et papir, men på kort tid et kontinent i brand.
Det var Østrig-Ungarn, der havde erklæret Serbien krig, og inden for få dage var Tyskland, Rusland, Frankrig, Belgien og Storbritannien trukket ind i moradset. 1. Verdenskrig var en realitet.
Men hvordan reagerede finansmarkederne, hvordan lød børsberetningerne?
Mit eget job består i dagligt at fortælle her fra redaktionen i Pilestræde om markedernes bevægelser, men hvordan så det ud for mine forgængere. Hvad så de, når de så ud i verden fra børsernes perspektiv, dengang i juli 1914? Den måned, som det tog fra mordet på tronarvingen Franz Ferdinand i Sarajevo – gnisten i krudttønden – til at den ødelæggende krig eksploderede tværs gennem Europa.
Vigende kurser
Gennem hele juli måned var aktierne under pres i takt med at situationen spidsede til.
Læser man de daglige børsberetninger i Berlingskes spalter står det klart, at man veksler mellem håb og frygt og forsøg på at fortrænge begivenhederne i Europa.
Allerede få dage efter mordet på Franz Ferdinand nævnes den anspændte politiske situation på Balkan som en af årsagerne til vigende kurser på børsen. De følgende uger nævnes igen og igen forskellige rygter om troppemobiliseringer, der sætter stemningen på markederne.
Kyniske som altid er der ligefrem god stemning blandt investorerne den 12. juli, da nyheden om den russiske diplomat Nicholas Hartwigs død når frem til dem. “Et gunstig moment”, som Berlingskes finansreporter skriver, fordi Hartwig var optændt af en panslavistisk ild, hvor alle slaviske folk skulle samles under russisk ledelse. En farlig mand var gået bort, og godt det samme, lyder konklusionen på redaktionen hos Berlingske.
Alvoren
Men det er først i avisen den 29. juli – da krigen erklæres – at alvoren står klart i børsberetningen. Da lader den til gengæld til at stå sydende lyst for skribenterne, der i to forskellige forsideartikler analyserer landenes økonomiske situation og markedernes reaktion.
Under overskriften “Krigen og Pengene – et europæisk økonomisk ragnarok” står den dybe bekymring malet i hver linje. Som en ren bevidsthedsstrøm løber den kontinentets økonomiske situation og krigens alvorlige konsekvenser bliver lyn-analyseret, fra de enkelte landes stilling til høsten og til bankernes situation.
I en tid uden internet eller nyhedskanaler på TV eller lignende rullende nyhedstjenester slutter den med et dramatisk:
“Nu indløber netop den meddelelse, at der er panik i Paris’ bankverdenen, og et run har fundet sted på alle banker, deriblandt Banque de France.”
De sidste ord, før avisen gik i trykken. Der er egentlig ingen grund til andet end at bare gengive den i sin fulde åndeløse ordlyd:
Berlingske Tidende 29. juli 1914
Krigen og Pengene
Et europæisk økonomisk ragnarok?
London, tirsdag aften
Citys finansliv er stadig velforsynet med guld, og der indtil nu været rigeligt med penge i de store børscentre, men skulle krigen blive til alvor, vil en øjeblikkelig hengemning af alle kapitaler blive følelig.
Under Balkankrigen gemtes uendelige værdier hen, men de vil blegne i sammenligning med de kapitaler en Europakrig vil unddrage cirkulationen. Krigen vil finde Europa fuld af svage punkter.
Paris’ bankverden er demoraliseret, dens børs og systemet i bankverdenen er så svagt, at der vil komme et uhørt krak.
I Skt. Petersborg og Bruxelles er stillingen finansielt set slet for en krig. statsbankerne har guld i
kældrene, og det vil hjælpe, men børserne står på svage fødder.
I Wien er finanserne o urorden. Intetsteds kan Østrig få rejst lån. Der findes en del millioner i statskassen, og skatkammerbons kan naturligvis udstedes indenlands, men finansielt set er landet yderst slet rustet.
Om serbiske finanser er der overhovedet ikke tale, om Balkan findes kun negative finanser.
Frankrig, Tyskland og England kan naturligvis godt rejse indenlandske krigslån, men for alle de øvrige lande er det omtrent en umulighed at rejse penge.
Ud over hele Europa står høsten gul og mode, rede til at føres i hus. En hel verdensdels grøde af umådelige værdier står på spil, alt hvad klog opfindsomhed, sejt finansielt arbejde har skabt og bygget. Er det muligt at alt dette skal gå til grunde?
City vægrer sig så længe som muligt ved at tro på et europæisk ragnarok. London-børsen var i dag yderst nervøs, men fastere. I Bruxelles er børsen lukket. I Paris er kulissen stængt. I Berlin er børsen genstand for vilde fluktuationer. City er yderst nedtrykt, og man venter at diskontoen stiger på torsdag, hvis der ikke indtræder en bedring. 3 måneders diskonto noteres til 4,25 pct.
Fallitterne begyndte her i dag. Man er af den mening, at skulle Europakrigen bryde ud, vil der blive en almindelig bankerot rundt omkring i verden.
Det nye franske lån faldt i dag til 86,75. Banque de Paris’ aktier faldt 52 point Credit Lyonaisse 35. Nu indløber netop den meddelelse, at der er panik i Paris’ bankverdenen, og et run har fundet sted på alle banker, deriblandt Banque de France.
I forsidens anden artikel om økonomien og markederne og krigsudbruddet, ser skribenten nærmere på børssituationen i London og andre steder, investorernes øjeblikkelige tolkning af situationen.
Der vejes for og i mod, rapporteres om en stemning af svagt håb for at markedet nok skal modstå slaget. Alligevel er skribenten ikke bange for at bruge ordet “panik” og slutter sin rapport med ordene: “Men under de vældige politiske kriser, som nu er for døren, vover ingen at stole på beregningerne for morgendagen.”
Krigspanik i City
Man mene her, at Østrig ville krigen.
(Brev fra vor korrespondent).
London, 25. juli
Begivenhedernes gang har atter kuldkastet alle beregninger. Denne uge, der begyndte så lys og fuld af forhåbninger for City, er endt med de sværeste hjemsøgelser, der i umindelige tider er overgået forretningslivet. Da man i mandags erfarede, at kongen havde kaldt sammen til den mærkeligste – konstitutionelt så uhyre betydningsfulde – konference til en udjævning af Ulsterkonflikten, var det den almindelige anskuelse, at man ikke foretog sådanne skridt, uden at der i forvejen var tilvejebragt et ret sikkert grundlag for en overenskomst.
Consols og andre førsteklassespapirer viste derfor stærkt stigende kurser, og andre papirer fulgte efter. Ingen andre alvorlige konflikter var i sigte, og børsen var følgelig stærkt animeret.
Men optimismen kølnedes pludseligt på grund af de ængstende meddelelser fra fastlandets børser i anledning af de østrigsk-serbiske konflikt. Man havde i begyndelse svært ved at tro, at der forestod noget virkelig alvorligt, thi de sædvanlige forudgående diplomatiske, advarende diplomatiske skridt manglede her fuldstændigt. Men man kom snart i tanker om, at de alvorligste internationale konflikter oftest dukker op uden synlige forberedelser – og priserne faldt i samklang med de store realisationer på kontinentet, indtil markederne blev helt demoraliserede, da den østrigske notes indhold om fredagen blev offentligt kendt.
Hverken i City eller i England overhovedet nærer man nogen større sympati for Serbien, og den storserbiske agitation i Østrigs slaviske landsdele, mener man her, berettiger til de stærkeste modforanstaltninger fra østrigsk side. Men man mener på den anden side, at Østrigs note ikke lader noget valg for en nation, der vil opretholde sin selvstændighed – og rapporter, der indløb fra Wien, forsikrede også, at noten med fuld hensigt var affattet således, at magtmidler måtte komme til anvendelse.
Med andre ord: Magthaverne i Østrig mente, at landets eksistens stod på spil og ville en krig. For en gang for alle at knuse den storserbiske propaganda og at genoprette den østrigske hegemoni mod syd.
Demoralisationen i går efterfulgtes af panik i dag, da en mængde papirer fra alle kontinentets børser blev udbudt her og i New York uden at finde et nævneværdigt antal købere.
Kurserne for consols sank så langt ned som til 73,3. Alligevel var kursfaldende små i sammenligning med kursfaldene i Wien, Paris, Skt. Petersborg og til dels også i Berlin. I Paris faldt kursen for rentes i løbet af 5 minutter ikke mindre et 2 pct., totalfaldet for rentes udviklede sig i løbet af ganske kort tid til at være 8 pct., og pariserbankerne er tydeligt nok ikke i stand til at understøtte markederne. Denne svaghed, som rentes åbenbarede, er særdeles betegnende for den finansielle situation, der er kritisk til trods for det store låns succes.
Heldigvis er London-markedet i og for sig sundt, og hvad pengeforholdende angår så ser man her så temmelig lyst på sagerne, på trods af den stramning af diskontoen, som de senere dages begivenheder naturligt har medført. 3 millioner i guld er undervejs og kommer på markedet i næste uge, og New Yorker-kursen stiller guldeksport i større stil i snarlig udsigt.
Men under de vældige politiske kriser, som nu er for døren, vover ingen at stole på beregningerne for morgendagen.