Wushh. Den uro, der gennem de seneste uger har ulmet på markederne, står her til eftermiddag frem som en stikflamme, der rister investorernes porteføljer.
Der bliver solgt ud med arme og ben for at undgå finansielle tredjegradsforbrændinger med faldende aktier, stigende renter og pressede valutaer som resultat.
Men hvorfor er der dømt brandudsalg? Her følger 4 grunde – Børsguidens læsere er velkomne til at tilføje flere i kommentarfeltet nederst.
1. Det japanske pengefix
Fra morgenstunden har mange analytikere peget i retning af Japan for at forklare den negative stemning. Bank of Japan lempede ikke – som nogle ventede – pengepolitikken yderligere her til morgen. Banken har ellers gennem de seneste måneder forsynet markederne med stadig mere rundhåndede summer via en historisk lempelig pengepolitik, tilsyneladende gennemtrumfet af den nyvalgte premierminister Shinzo Abe, der samtidig har igangsat en række finanspolitiske væksttiltag. Som at se en mand skovle penge fra ladet af en Toyota, er hans tiltag blevet beskrevet som. Og det er lidt af et læs penge, som han har at tage af. Senest har landets enorme pensionsfond – verdens største – meldt ud at man vil øge aktiebeholdningerne. Problemet er, at investorerne risikerer at blive afhængige af de store summer, så bare en lille skuffelse, som den til morgen, kan skabe stor uro i markederne.
2. Den forkølede kinesiske tiger
Når Japan pludselig regnes for så vigtig, så skyldes det også et stadig klarere billede af en kinesisk økonomi, der taber tempo. 7,5 pct. i BNP-vækst styrer regeringen efter, men de seneste nøgletal har fået økonomer til at hviske i krogene om målet – som for øvrigt blev nedjusteret for kort tid siden – overhovedet er opnåeligt. De seneste eksporttal var svage og en ligeledes svag inflation tyder på at den asiatiske tigers brøl kan gå hen og blive en forkølet affære. I hvert fald i forhold til forventningerne i markedet, som først på året havde tænkt sig at spænde hele verdensøkonomien for tigeren, der skulle trække det hele i gang.
3. Opgør i Karlsruhe
Og så skal vi hjem til det europæiske kontinent. Det hjælper selvfølgelig ikke ligefrem på stemningen, at Europa i stigende grad anses for et fortabt kontinent, der er dømt til lavvækst de næste mange år blandt investorerne. Lige i dag samler opmærksomheden sig om den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, hvor man vil tage stilling til om Tyskland overhovedet lovligt kan deltage i ECB’s storstilede redningsprogram OMT. Netop annonceringen af OMT – muligheden for store obligationsopkøb i kriselande – regnes for de seneste års vigtigste gamechanger i krisens forløb, og den altafgørende grund til, at aktierne har været i stand til at finde rekordkursen. Der ventes først en afgørelse om flere måneder – belejligt på den anden side af et tysk valg.
4. Ingen vil eje græsk naturgas
Som en bobler blandt antændingsfaktorerne i markeder er den græske stats fiasko med salget af det nationale naturgasselskab Depa. Ingen har budt i den store privatisering og pludselig hænger regnestykket bag redningsplanen ikke længere sammen – der mangler 1 mia. euro. Russiske Gazprom var ellers interesseret, men meldte sidste uge, at man under due dilligence-processen havde fundet alt for mange ubetalte regninger under gennemgangen, og ikke ville påtage sig risikoen. Til morgen har den græske premierminister Samaras erkendt på TV, at man er nødt til at bede om mere tid til at løse problemerne fra EU og IMF.