Endnu en hæsblæsende uge på verdens børser er overstået, og det er tid til en statusrapport fra finansmarkederne.
For fjerde uge i træk lukkede de danske aktier i et samlet minus, men det hæsblæsende bestod sådan set ikke så meget i selve minusset, som i de meget store udsving i markedet, hvor aktierne flagrede op og ned, som vinden blæser.
Ja, skulle man tilfældigvis stå og mangle et studieobjekt for kaosteori ja så vil Børsugen gerne henlede opmærksomheden på de netop overståede fem handelsdage.
Sommerfugleeffekten hedder et af teoriens kernebegreber. Det beskriver, hvordan selv en harmløs ændring i den ene ende af et system kan få voldsomme konsekvenser i den anden ende under de rette omstændigheder. Eller som teoriens fader, meteorologen Edward Lorenz, formulerede det, da han for godt 40 år siden skulle hitte på en mundret titel til et knastørt oplæg om matematisk forudsigelse af vejrforhold: »Kan en sommerfugl, der basker med vingerne i Brasilien, udløse en tornado i Texas?« Sommerfuglene har taget styringen på aktiemarkederne. Den seneste uges store udsving var ikke styret af vigtige økonomiske nøgletal eller væsentlige politiske udmeldinger, men blev pustet frem og tilbage af små meldinger, der under normale omstændigheder ikke burde betyde det store, men som i det aktuelle nervøse klima får afgørende effekt.
Derfor har Børsugen fundet det børsanalytiske sommerfuglenet frem for at indfange de omkringflaksende sværmere, der skaber storm på markederne lige nu.
Finansmarkedernes første sommerfugl hed sidste uge Haruhiko Kuroda og er japansk centralbankdirektør. Mandag afviste han, at lempe pengepolitikken yderligere, og det bliver af mange udlagt som det pust, der satte kurserne i bevægelse.
Nu burde det ret beset ikke komme som den store overraskelse, for allerede nu kører seddelpressens cylindre i så hvinende et tempo, at Bank of Japans medarbejdere formentligt må møde på kontoret med høreværn for at undgå tinnitus. Når effekten alligevel var tydelig, så skyldes det den totale afhængighed af penge fra centralbankerne, som investorerne har udviklet efter de seneste års hyperlempelige pengepolitik. Som bekendt kræver enhver stofafhængig stadig større doser for at kunne mærke fixet.
Et anden vigtig sommerfugl skulle man til Karlsruhe for at finde. Her behandlede den tyske forfatningsdomstol i sidste uge spørgsmålet, om landet overhovdet lovligt kan deltage i Den Europæiske Centralbanks redningsprogram OMT – muligheden for store obligationsopkøb i kriselande – der regnes for den vigtigste gamechanger i eurokrisens forløb. Bare tanken om at der kan stilles spørgsmålstegn ved programmet, påvirker kurserne.
Den sidste sommerfugl, som Børsugen har fået med i sit net i denne omgang, flakser omkring i Grækenland. Uden at der tales alt for meget om det på finansmarkederne, er landets redningsplan ved at skride i svinget, fordi ingen har været interesseret i at købe naturgasselskabet Depa, som skulle have indbragt milliarder af euro og fået budgettet til at hænge sammen.
Russiske Gazprom beså godtnok selskabet, men betakkede sig da de så stakken af ubetalte regninger. I panik har politikerne nu akut lukket det statslige TV for at spare penge et andet sted med det resultat, at regeringskoalitionen slår sprækker og strejker igen har ramt Athen.
Nok om sommerfugle – hvad siger strategerne og analytikerne til det hele, når de skal vurdere udvikling? Er de nervøse, så skjuler de de godt. Standhaftigt fastholder de deres anbefalinger af aktier.
»Buy the dips,« som de siger på børsjargon.
Se aktiefaldene som en mulighed for at få nogle billige aktier, lyder anbefalingen fra mange af dem. Børsugen må give dem ret, så vidt at aktierne er på brandudsalg – spørgsmålet er, om det også involverer risikoen for at brænde sig på et køb.
Input til Børsugen modtages i fuld diskretion på casc@berlingske.dk