En hektisk handelsuge er slut, de forpustede investorer er gået på weekend for at forsøge at få pulsen bragt tilbage under de dunkende 200 og det er tid til at danne sige et overblik med en statusrapport fra finansmarkederne.
Vi begynder med en konstatering af, at det bestemt ikke kun var en hektisk uge for investorerne. Også topfolkene i den amerikanske centralbank har brug for at komme ned på hvilepuls igen efter at have stæset rundt. De havde travlt med i taler og interviews at slå fast, at man skam vil fortsætte den lempelige pengepolitik længe endnu, selvom det unægteligt lød som det modsatte, da centralbankchef Bernanke talte i forrige uge.
Det virker som om den voldsomt negative markedsreaktion på udsigterne til at de store obligationsopkøb i USA nærmer sig deres slutning, er kommet bag på centralbanken, og at man nu lægger alle kræfter og energi i et retorisk tilbagetog. Men et nederlag vil man ikke indrømme, og derfor tamper man løs på investorerne for i bedste fald at være hovedløse høns, der helt har fejlfortolket budskabet fra Bernanke, og i værste fald at være skrupelløse spekulanter, der er en trussel mod amerikansk økonomi.
Det texanske centralbankmedlem Richard Fisher var helt ude på de mørke konspiratoriske dybder og sammenlignede investorerne med angrebslystne vildsvin.
»Jeg tror ikke, at de kan knække os. Men jeg tror på, at de store fonde har samme adfærdsmønster som vildsvin. Hvis de kommer på sporet af en svaghed eller en mislugt, så går de efter den,« snerrede han i Financial Times.
Men kunne det tænkes, at man skulle lægge noget andet end dyriske instinkter i markedsreaktion? Kunne det tænkes, at investorerne er alvorligt bekymrede for om økonomien rent faktisk vil kunne bære en opstramning i pengepolitikken, som Bernanke rente faktisk talte om, og derfor reagerer, som de reagerer?
Det lader dog til at centralbankfolkene fik banket markedet på plads. De groggy globale markeder endte ugen i et plus.
Statusrapporten næste punktnedslag er børsnoteringen af Matas. Fredag sprang champagnepropperne til første handelsdag, og man kan vælge to versioner af historien: Den venlige og den mere skeptiske.
Den venlige lyder, at efterspørgslen var stor, faktisk 7 gange større end antallet af aktier til salg. Aktien steg fra udbudskursen på 115 kr. til en lukkekurs på 119 kr. – en pæn førstedag på handelspladsen i betragtning af at det skete i et faldende marked.
Den mere skeptiske går lidt længere ned i handelsdata og hæfter sig ved at det amerikanske Morgan Stanley var storkøber af aktien – faktisk stod finanshuset, der har stået for noteringen, for 98 pct. af købene af aktien. Det kan der være gode grunde til, f.eks. at man har reele ordrer liggende fra kunder, der ikke fik alle de aktier, som de ønskede, ved udbuddet. Men Morgan Stanley har også ansvaret for prisstabiliseringen i perioden efter noteringen – man har kort sagt til opgave at købe op i markedet, hvis kursen begynder at skride. Det er ikke til at vide om de mange, mange køb, udelukkende kommer fra reele ordrer, men det er nu engang påfaldende, at ingen andre mæglere for alvor har kunder til Matas-aktien.
Statusrapportens sidste nedslag falder i Irland, hvor en bankskandale hærgede den forgangne handelsuge.
Lækkede telefonoptagelser af brovtende bankdirektører i Anglo Irish Bank, der praler af, hvordan de har lokket regeringen til at skyde 7 mia. euro i en redning af banken, vel vidende at det langt fra vil være nok.
Der afsynges også »Deutschland, Deutschland über alles« på båndene som en fejring af at man lokker tyske bankkunder ind i banken med en altdækkende statsgaranti, som var ved at splitte EU.
Den samlede regning for at redde landets banker endte på 30 mia. euro. Man kan kun trøste sig med, at man med båndene trods alt har fået hårrejsende underholdning for pengene.
Følg Børsugen med Casper Schrøder på Facebook