Sådan. Investorerne har trukket stikket og er gået på weekend. Det er tid til Børsugens statusrapport fra de seneste fem handelsdage på finansmarkederne.
Først en efterlysning: Er der en åndemaner til stede? For der kunne godt være brug for sådan en ude på aktiemarkederne, hvor investorerne tåger rundt som besatte af centralbankernes planer om at stramme op på pengepolitikken.
Det blev tydeligt onsdag, hvor centralbankchef i USA, Ben Bernanke, stilfærdigt påpegede, at han jo ikke kan fortsætte sine milliardstore obligationsopkøb i al evighed, og at renterne trods alt skal stige på et eller andet tidspunkt. Det udløste gys og gru blandt investorerne og hjemsøgte markederne med store aktiefald, rentestigninger og sendte det navnkundige Frygtens Indeks – VIX, der måler usikkerheden i markederne – op i årets højeste niveau. Gruen ekkoede også gennem den danske del af markederne, hvor C20 for femte uge i træk lukkede i minus.
Centralbankernes store udfordring lige nu er, hvordan man dog skal få uddrevet de pengepolitiske dæmoner, der tilsyneladende har taget bolig i markedernes kollektive bevidsthed. Uanset hvor mange monetære besværgelser Ben Bernanke forsøger sig med, trænger han ikke igennem med budskabet om, at opstramningerne bør ses som en god nyhed, fordi de jo kun sker på baggrund af en bedring i økonomien, der ifølge centralbankens prognoser vil begynde at vise sig for alvor til efteråret.
Mange kommentatorer påpeger, at den seneste uges gys og gru er en hysterisk overreaktion i markederne. Centralbankbesættelsen betyder, at investorerne ikke ænser de positive økonomiske realiteter. En anden udlægning er, at investorerne hverken er hysteriske eller overreagerende, de er nærmere grundlæggende uenige i vurderingen af de selvsamme realiteter og mener, at den økonomiske bedring langtfra er selvbærende endnu og kun kan holde sig på benene ved hjælp af fortsat lempelig pengepolitik. Så måske er de besatte med god grund.
Vig bort! Vi bliver ved det med uddrivelse af uønskede elementer, for det er også noget man lægger kræfter i hos Danske Bank – men de kan ikke få finanstilsynsdirektør Ulrik Nødgaard til at gå væk, uanset hvilken type voodoo de forsøger sig med.
Tidligere på året var Nødgaard forbi med et krav om at nedbringe indlånsunderskuddet med 75 mia. kr., og først på ugen stod han der så igen og underkendte bankens egen risikovurdering og hævede kravene til, hvor mange penge banken skal have på kistebunden til at modstå mulige kriser i fremtiden. Aktien dykkede næsten ti pct. over ugen.
Nødgaards krav vil binde kapital, men Danske Bank forsikrer investorerne om, at det ikke vil betyde noget for planerne om at genoptage udbyttebetalinger efter fem tørre år, sådan som det er blevet lovet.
Udbytteudbetalingerne har stor symbolsk værdi – og derfor vil Kolding & co. gøre alt for at fastholde dem, også selv om det bliver stramt. Spørgsmålet er, om det er klogt, og om der ikke er mere brug for at have pengene på kistebunden i banken end i aktionærernes lommer.
Ugens statusrapport slutter ved Matas, hvor aktiesalget nu er i gang, og – ikke helt overraskende, det er jo købmænd, vi har med at gøre – melder sælgerne om, at de bliver revet væk.
»Et ønskescenarie,« sagde en kilde om efterspørgslen til en af Børsugens kollegaer tidligere på ugen.
Knap så ønskværdig er den seneste uges tumult på markederne, der er gift for børsnoteringer og kan få investorerne til at trække fingrene tilbage fra købsknapperne.
Matas-noteringen er ikke bare en sag mellem sælgerne og køberne af aktierne. Det er en test af stabiliteten i det danske børsmarked lige nu – kan markedet bære nynoteringen? Den offentlige handel med Matas-aktier åbner på fredag.
Input til Børsugen modtages på casc@berlingske.dk