Børsugens læsere kender det sikkert.
Festen er lige kommet godt i gang, og så løber fadølsanlægget tør. Det var, hvad der skete for Carlsberg-aktien mandag i sidste uge, hvor topchef Jørgen Buhl Rasmussen fremlagde en festdræber af et årsregnskab og febrilsk forsøgte at genoprette den gode stemning blandt investorerne, der sendte aktien ud i det største fald i halvandet år som et spruttende kulsyreanlæg, hvor bryggeribossen kæmpede desperat for at få monteret en ny fustage, så kursen igen kunne boble op. Det lykkedes ikke, aktien lukkede 5,8 procent nede.
Der har nu også været højt skum på Carlsberg-aktien det seneste halve år med en stigning på knap 20 procent, som Financial Times konstaterede: »Der er altid en af festgæsterne, der lader sig rive med af stemningen. Men for Carlsberg er det samtlige investorer, der har ladet sig rive med.« Festdræberen i regnskabet var det røgslør, som Jørgen Buhl Rasmussen lagde ud over sine forventninger til fremtidens indtjening.
De hidtidige konkrete mål for overskudsgraden på de enkelte verdensdele erstattes af nogle noget mere tågede forventninger for hele koncernen.
Er der noget, investorer afskyr, er det tågesnak fra topchefer, og de valgte at tolke det som en skjult nedjustering.
Havde alt kørt på skinner for Carlsberg, ville markedsreaktionen måske have været knap så mavesur. I hvert fald ikke noget, et glas Samarin ikke ville kunne klare. Men Buhl lader tågen sænke sig på et tidspunkt, hvor Carlsberg er under pres. Ølsalget i Vesteuropa er i tilbagegang, konkurrencen i Asien er benhård, og Rusland, der skulle være bryggeriets redning, ligger underdrejet, efter at landets politikere har opdaget, at hver anden russiske mand står til at dø af druk, og derfor har sat hårdt ind med afgifter og forbud for at sænke alkoholforbruget. Ikke just de bedste forretningsvilkår for et bryggeri.
»Det største problem for Carlsberg er, at den russiske befolkning er ved at drikke sig ihjel,« som en finansmand tørt sagde til Børsugen for noget tid siden.
Vil nogen så få det fadølsanlæg i gang? Der er brug for noget at styrke sig på.
Regnskaberne tårner sig op på Børsugens skrivebord, og med den forgangne uges bidrag er stakken ved at have nået sin fulde højde. Regnskabssæsonen i C20 nærmer sig sin slutning, og hvis det skulle forestille brølende kapitalisme, må det nok siges at foregå med lyddæmper på. Både omsætning og driftsoverskud slæber sig af sted med en vækst i snit på omkring seks procent, og resultaterne rammer meget tæt på analytikernes forventninger.
Den sløve regnskabssæson betyder dog ikke, at analysefolket har kedet sig – de har tværtimod set undrende til markedsreaktionerne på ellers tilforladelige tal. Carlsberg er bare et eksempel på voldsomme kurssving, FLSmidth og Coloplast er to andre. Og i går fredag var det A. P. Møller -Mærsks tur, hvor regnskabet blev modtaget med rutsjeture op og ned til kursen.
»Vi har set nogle store kursbevægelser på selve regnskabsdagen, som vi ikke plejer at se. Det er udtryk for, at investorerne er mere nervøse end tidligere,« sagde chefrådgiver i Nordea Michael Borre til Børsugen.
Hvis man er i tvivl om, hvad nervøsiteten skyldes, kan man bare skæve til det valg i Italien, som begynder i morgen og kan give Berlusconi magt til at afspore de økonomiske reformer, som EUs finansmarkeder med stort besvær har fået i gang. Man kan kigge på den dybe uenighed om pengepolitikken blandt rådsmedlemmerne i Den amerikanske Centralbank, som kom frem i et mødereferat i sidste uge og fik markederne til at ryste. Eller man kan se på den måned, som venter i Washington, hvor nedskæringer og gældsloft igen kommer på den politiske agenda.
Som CNN Money formulerer det: »Er du til spænding, forvirring og natlige forhandlinger? Så sæt kryds ud for marts.« Børsugen har allerede hakket af i Mayland-kalenderen.
Børsugen modtager alle former for input i fuld diskretion på casc@berlingske.dk