Arriverderci stabilitet – velkommen usikkerhed.
Der har været så underligt fredeligt på det finansielle overdrev på det seneste, men nu er markederne til at kende igen for Børsugen. Ude i horisonten stiger røgen op fra eurokrisen, der ulmer med fornyet styrke, og investorerne er igen begyndt at møde på arbejde med brandtæpper under armen for at være beredt til at slukke ildebrande i deres porteføljer.
Det kræver ikke de store pyrotekniske undersøgelser at finde uroens arnested. De italienske vælgere og landets politikere står tilbage med lommerne fulde af engangslightere og optændingsbriketter efter sidste uges valgresultat, der har gjort dannelsen af en levedygtig regering til noget nær en umulighed og risikerer at sætte en stopper for oprydningen i landets økonomi.
Umiddelbart udeblev reaktionen på markederne da heller ikke. Aktierne faldt globalt, renterne steg i kriselandene, og det berygtede Frygtens indeks, VIX, der indikerer usikkerhed på børsen, steg 38 pct. på få timer.
»Korrektionen er i gang,« advarede Nordeas analytikere i deres morgenrapport dagen derpå. En korrektion er et dyk i markederne på 10-15 pct. Eller som en analytiker udtrykte det over for Bloomberg News.
»Folk har sovet bag rattet. Nu vågner de pludselig og ser en traktor på vejen lige foran sig, og så hugger de bremserne i.«
Men det mest bemærkelsesværdige ved det italienske valgcirkus var i grunden, hvor hurtigt markederne overvandt den første frygt og tabte interessen for forestillingen. Det kan godt være, at valget har kastet italiensk økonomi ud i et halsbrækkende badutspring uden sikkerhedsnet, men det udløste samlet set ikke mere end et lille gip i investorerne på tilskuerrækkerne.
Hæver man blikket over markedssvingene mandag og tirsdag, så steg aktierne en smule mange steder i Europa set over ugen, og frygten i VIX faldt faktisk igen lige så hurtigt som det steg.
Som chefstrateg i BankInvest Frank Velling sagde det med klingende børslingo i sin daglige markedskommentar: »Langsigtet bullish, kortsigtet skepsis.« Oversat til dansk betyder det, at nok kan der komme pres på markederne den kommende tid, men på lidt længere sigt venter der stigninger. Der er nemlig også andre ting i verden, for eksempel USA hvor strømmen af positive nøgletal tager til. Sidste uge var det stigende forbrugertillid og ditto hussalg.
Man kunne få den mistanke, at investorerne så småt har afskrevet Europa som et håbløst tilfælde og vælger andre pejlemærker for deres handel på markederne.
Fra den internationale cirkusscene til de finansielle skrå brædder herhjemme.
»Danske læger er vilde med at investere i Novo Nordisk«, fortalte Politiken bestyrtet tirsdag og slog korsets tegn for at få den besudlede finanskapitalisme til at vige bort fra det renfærdige sundhedsvæsen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at når læger køber medicinalaktier, så vælger de i næsten tre ud af fire tilfælde Novo Nordisk.
Bevares, rent faktisk er det kun 119 læger, der ejer aktier i Novo Nordisk – det er 0,6 pct. af hele den hvidkitlede stand og samlet er det kun 0,8 pct. af de danske læger, der ejer medicinalaktier, men alligevel finder sundhedsminister Astrid Krag ( SF) behov for et totalforbud for komme den tøjlesløse spekulation til livs.
Nu er det jo forskelligt, hvordan man ser på den slags tal, og Børsugens øjne falder et helt andet sted i opgørelsen fra Sundhedsstyrelsen.
For det første skiller lægernes kærlighed til Novo-aktien sig nok ikke særlig meget ud fra den almindelige privatinvestor.
Aktien er p. t. den suverænt mest handlede på de forskellige online-handelsplatforme.
Og så kunne man i al stilfærdighed foreslå ministeren at sætte ind med lidt rådgivning til den ene læge, der i følge styrelsens har sat penge på Neurosearch-aktien, der er faldet 98 pct. de seneste år, og den bedste nyhed på det seneste har været, at en solvent afvikling af selskabet faktisk ligner en realistisk mulighed.
Tip og andre input til Børsugen modtages i fuld diskretion på casc@berlingske. dk