Træd til side. Gør plads. De har været væk et stykke tid, men nu står de til et comeback. Der skal mere end en smule krise til at få dem til at abdicere, aktiekongerne er tilbage for at regere verdens børser.
Aktiekongerne er folk som den amerikanske investor-legende Warren Buffett, der har det som strategisk mission at finde de bedste selskaber og købe dem til den bedste pris. Stock pickers eller value investors, som de bliver kaldt i Wall Street-jargonen.
Panik og eufori i markedspøblen er ikke noget, som aktiekongerne lader sig mærke med. Det er de ophøjede over. De er langsigtede investorer, der ikke lader sig rokke på børstronen af svingende kurser.
Som en desillusioneret Isaac Newton sagde efter at have tabt store summer på aktier i den berømte sydhavsboble i 1700-tallet: »Jeg kan beregne himmellegemernes bevægelser, men menneskermassernes vanvid er uberegneligt.«
Og når man alligevel ikke kan forudse pøblens svingende stemninger og de deraf følgende svingende markeder, så kan man lige så godt bruge kræfterne på at forstå det enkelte selskabs muligheder for at tjene penge til aktionærerne. Så længe man ejer sunde og veldrevne selskaber, så skal fremtiden nok tegne lyst, selv om markedet går i sort. Den strategi har givet aktiekongen over aktiekonger, den i dag 83-årige Warren Buffett, det ene guldrandede afkast efter det andet. Siden 1965 er det blevet til et samlet afkast på 580.000 pct.
Selvom aktiekongerne nægter at lade sig trække rundt af massernes uberegnelighed, så har de alligevel været tvunget i ufrivillig eksil de seneste år. Krisens oprørske markeder har ikke været gode for deres strategi, hvilket blandt andet kan ses direkte på Buffetts årlige afkast, der siden 2007 flere gange har været dårligere end markedet.
Normalt er prisen på en aktie udtryk for virksomhedens evne til at tjene penge i dag og i fremtiden, men de seneste par år har været alt andet end normale. Krisen har fjernet mikro-fokus fra det enkelte selskab og i stedet været styret ud fra en en makro-optik på overordnede begivenheder.
Da finanskrisen ramte og investeringsbanken Lehman Brothers væltede med et brag i USA i 2008 tog den hele aktiemarkedet med i faldet uden at skele til om selskaberne var sunde og veldrevne. Det samme gjorde sig gældende, da gældskrisen skyllede ind over Europa et par år senere og druknede en begyndende bedring på børserne. Og i det seneste års genrejsning på verdens markeder, hvor aktierne nu befinder sig på rekordniveau i USA og Europa, er aktierne steget bredt i samlet trop. Igen uden at de enkelte selskabs sundhed har haft særlig meget at sige.
Men i takt med at krisen driver over mister massebevægelserne magten, panikken og euforien er på retur, og markedet befinder sig i et mere stabilt gænge. Det kan man blandt andet se, hvis man kigger nærmere på et af de mere tekniske indeks, Chicago-børsen korrelationsindeks, der – kort sagt – måler om aktierne bevæger sig i flok eller selskaberne tager hver deres vej. Korrelationerne er på det laveste, siden krisen begyndte, og det er signalet til at aktiekongerne igen får mulighed for at regere. Makro-optikken skifter tilbage til et mikrofokus.
Aktiekongernes genkomst bør fejres med fanfarer og royale røde løbere, for det er et sundhedstegn. Det er ikke noget tilfælde at Warren Buffett og de andre konger dyrkes som royale ikoner af markedet. Det skyldes ikke kun, at de bedste formår at tjene milliarder på deres evne til at vælge de rigtige aktier, det skyldes også at de udgør markedets sjæl. Uden dem, intet velfungerende marked.
I sin kerne er markedet en udskillelseproces, hvor de gode selskaber vinder og de dårlige taber. Den proces er aktiekongerne bannerførere i. De afviser at lade sig rive med af spekulative bevægelser, smarte træk, der kan give en hurtig gevinst. De udfører en afgørende opgave derude. Kongerne længe leve.
Følg Casper Schrøder på Facebook og Twitter
facebook.com/cascschroeder – @cascschroeder