Højtiden er overstået, og investorerne fik deres julegaver tidligt i år. I hobetal væltede det ind med glædesbud i ugen op til jul, hvor den ene gode nyhed efter den anden blev båret ind i de finansielle stadsstuer.
Den amerikanske centralbank fandt tiden inde til at nedtrappe sine store støtteopkøb, EUs finansministre fandt fandt til enighed om bankunionen, og Finanstilsynet fandt ud af, at danske banker er de mest solide i Europa. Lyst det var at se derpå. I en grad så det fik investorerne til at pynte op med gevaldige kursstigninger, der er fortsat ind i denne uge og betyder, at de danske aktier nu er steget mere end 30 procent i 2013.
Og nu har freden så sænket sig på de globale markeder – eller hvad? Juledagene er overstået, og så kan der jo godt melde sig sure opstød, når alle de gode sager skal fordøjes. Det gælder også for Børsugen, der bestemt anerkender de mange glædelige nyheder, men som heller ikke kan lade være med at tilføje et bøvs af et »men« til dem.
Glædeligt nyt 1:
Den første store julegave var fra den afgående chef for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke. Der er nu noget julemand over den fuldskæggede økonomiprofessor. Onsdag inden jul indledte han nedtrapningen af de store obligationsopkøb, der har haft til formål at sætte skub i økonomien. Den glædelige nyhed ligger i vurderingen af, at økonomien nu er i stand til så småt at stå på egne ben, så man kan skrue ned for det pengepolitiske drop.
Men:
Dr. Bernanke skruer ganske vist ned for opkøbsdroppet, og det har fået stor opmærksomhed, men han skruer samtidig op for rentedroppet ved at love lave renter endnu længere end hidtil ventet. Det er gået forholdsvis stille hen. Før lød det, at rentestigninger kunne komme på tale, når arbejdsløsheden var nede på 6,5 procent – nu vil man holde renten nede længe efter det. Helt medicinfri er økonomien altså ikke. Det varsler en lang sej genoptræning forude og stiller spørgsmål om, hvor langt vi egentlig er i sygdomsforløbet.
Glædeligt nyt 2:
Kun et par dage efter Bernankes melding bankede EU på med endnu en gave. Man er nået til enighed om bank-unionens sidste led, og man sang med fryd derom. Hør blot EU-præsident Herman van Rompuy: »Det største kæmpeskridt fremad siden skabelsen af euroen,« gjaldede han, så det kaldte på englebasuner.
Bankunionen er da også saliggørende. Især den nye afviklingsfond til at betale regningen efter bankkrak og en hurtig kommandovej, hvor zombiebanker udraderes resolut, før de gør alvorlig skade på øvrige dele af økonomien, er kærkommen.
Men:
Noget tonede falsk i lovsangen. Ikke alle havde lyst til at istemme. Hvor effektivt er våbnet mod zombiebankerne egentlig? Noget tyder på, at det kan komme til at knibe med ammunitionen, for ingen kan svare på, hvem der skal betale, hvis fonden løber tør for penge. Den er først på fuld kapacitet – 410 milliarder kroner – om ti år. Zombierne står måske med de bedste kort på hånden.
Glædeligt nyt 3:
Den tredje store gave kom fra Finanstilsynet, der fortæller, at de største danske banker – Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank – er de bedst kapitaliserede i Europa. Det siger de, efter at den hjemlige finanssektor har deltaget i en fælleseuropæisk test af sundhedstilstanden.
Men:
Ikke alle er lige vilde med testen:»Det er rigtigt, at det ser ud, som om danske banker klarer sig bedst,« sagde en tvær finansmand til Børsugen.
Hvert enkelt land og hver enkelt bank har nemlig selv fået lov at bestemme, hvordan aktiverne skal opregnes til testen, og herhjemme har man været lidt mere stor i slaget end mange andre steder, lyder snakken på markedet. Så testen er endt med at sige mere om EUs manglende evne til at gennemtvinge ens retningslinjer end om danske bankers relative sundhed.
Man skal som bekendt altid huske at sige pænt tak for de gaver, man får, og huske at det er tanken, det tæller. Det skal dog ikke afholde nogen fra at tjekke, om der skulle sidde et byttemærke et sted.