Den perfekte daytrader begyndte året med kun 628 kr. på lommen, han endte det som millionær.
628 kr. er en beskeden sum. Ikke mere end at det rækker til en stille middag i byen for to på en hverdagsaften, husets vin og dagens ret, måske en dessert og så lidt drikkepenge. Pengene rækker næppe til en vogn hjem.
Men den perfekte daytrader inviterede ikke nogen ud for at spendere spareskillingerne, da 2012 blev til 2013. Han blev hjemme ved computeren, åbnede aktiehandelsplatformen og satte pengene på det danske aktiemarked, hvilket – i hvert fald investeringsøkonomisk set, de eventuelle menneskelige konsekvenser beskæftiger vi os ikke med i dette tilfælde – var en ganske god beslutning.
Her er vi, et børsår er gået, og den perfekte daytraders 628 kr. er blevet til knap 2 mio. kr. – et fænomenalt afkast på 313.000 pct.
Okay, den perfekte daytrader findes ikke. Der er tale om en hvad nu hvis-eksperiment.
En daytrader har det som spidskompetence at investere kortsigtet, konstant at flytte rundt på sine penge på markederne, fra sort til rød, fra nummer til nummer, fra branche til branche, selskab til selskab i jagten på den gyldne gevinst på det snurrende og blinkende børskasino. Nogle gange vinder han og nogle gange taber han. Visse daytradere er dygtigere til deres metier end andre – men ingen vinder hver gang.
Men som sagt, hvad nu hvis.
Vores perfekte daytrader – der altså ikke eksisterer – gjorde i 2013 det umulige, han handlede faktisk perfekt. Hver eneste gang han flyttede sine penge fra et felt til et andet, så gav det den største mulige gevinst på rouletten.
Hvor mange penge ville man egentlig kunne have tjent på danske aktier, hvis man på forhånd kendte til kursudviklingen i 2013? Svaret er som nævnt et afkast på omkring 313.000 pct. på et år.
Den perfekte daytrader/hvad nu hvis-eksperimentet er som alle eksperimenter foretaget ud fra en række foruddefinerede rammer for overskuelighedens skyld:
- Vores daytrader måtte kun handle danske aktier i large cap-kategorien med børsnoterede selskaber med en markedsværdi på mere end en million euro.
- Vores daytrader måtte kun handle en enkelt gang om dagen
- Daytraderen begyndte hver dag med den aktie, der i løbet af dagen ville stige mest, og solgte den ved dagens afslutning
- Da daytraderen kun eksisterer i et hypotetisk parallelunivers skulle han ikke betale transaktionsomkostninger lige som han heller ikke bliver beskattet af sin gevinst
- Der er ikke korrigeret for daytraderens samlede beløb til rådighed på de enkelte dage og den købte akties pris
Vi har altså taget hver eneste handelsdag i 2013 og noteret os den mest stigende large cap-aktie. For hver dag er værdien af den perfekte daytraders portefølje steget med dagens mest stigende aktie.
Og så skal vi tilbage til årsskiftet 2012 til 2013. I stedet for restaurantbesøget brugte daytraderen ved årets begyndelse sine 628 kr. på Rockwools A-aktie, der endte i et plus på 6,7 pct. på første børsdag i 2013. Og så var de 628 kr. allerede blevet til 670 kr. Det var bare at fortsætte med den ene perfekte handel efter den anden derfra på årets resterende 246 handelsdage på fondsbørsen i København.
Selv for den perfekte daytrader, der er hurtigere end sin egen skygge på handelsknappen, gælder det dog om at pakke en god tålmodighed i saddeltasken, før han rider ud på markederne for at prøve lykken.
Først i slutningen af april passerede hans portefølje den officielle danske fattigdomsgrænse på en månedlig indtægt på 8200 kr., ikke just prangende for næsten fem måneders arbejde, men så begyndte det akkumulerede afkast også at tage fart.
Den 8. august rundede porteføljen en samlet værdi på 100.000 kr. efter en stigning på 3,5 pct. i FL Smidth-aktien.
Årets bedste bedste dag havde den perfekte daytrader den 6. november, hvor Vestas-aktien – for øvrigt den aktie, der fleste gang i løbet af børsåret endte som den mest stigende – steg 14,9 pct.
Kun to uger senere rundede den perfekte daytrader en million kroner i porteføljen, og frem mod årets slutning fordobledes det beløb næsten, så han den 30. januar kunne lukke porteføljen med et samlet beløb på 1.968.279 kr. efter et afkast på helt præcist 313.320,2 pct. – så skulle deres også være råd til lidt mere end husets vin, og måske endda en taxa hjem.
Post scriptum:
Som allerede nævnt er økonomiske detaljer som transaktionsomkostninger og afkast-skat ikke medregnet i den perfekte daytrader og hvad nu hvis-eksperimentet, men skulle man alligevel tilføje det ekstra hypotetisk lag på ændrer det samlede billede sig radikalt. Det skal understreges, at der er tale om et overslag foretaget med meget løs hånd.
Sætter man en kurtage på 0,05 pct. ind i regnearket koster fornøjelsen med de daglige handler på alle 248 børsdage i 2013 samlet 346.000 kr.
Vupti. Så er der kun 1.631.670 kr. tilbage. I et mere korrekt udført regnestykke ville transaktionsomkostningerne naturligvis være fratrukket løbende, hvilket ville have sænket det daglige beløb til geninvestering betragteligt, og derfor påvirker det akkumulerede resultat i negativ retning, men så vidt er vi altså ikke gået.
Derudover er der skatten. 27 pct. af de første 48.300, og 42 pct. af resten, som er de gældende takster for realiserede gevinster i 2013. Samlet skal der afleveres cirka 693.000 kr. til fælleskassen.
Den perfekte daytrader står nu tilbage med cirka 890.000 kr. Et afkast fra de 628 kr. på omkring 142.000 pct. Et formidabelt resultat, som det næppe vil være muligt at opnå muligt uden for vores til lejligheden konstruerede parallelunivers.
Tak til kollega Mads Kolby for inspiration til den perfekte daytrader/hvad nu hvis-eksperimentet med henvisning til netmediet Quartz‘ beregninger over samme emne på amerikanske aktier. Også tak til OMX Copenhagen for beregninger, som vi dog ikke forstod, hvorfor vi efterfølgende lavede vores egen opgørelse. Skulle den opmærksomme bloglæser have lyst til selv at regne på herlighederne i 2013, kan et regneark rekvireres på casc@berlingske.dk