Dommedagsprofeterne følte sig helt sikre i deres sag – nu var den hjemme. De havde ventet længe på at sidde med en hånd så god som denne. Først et uregerligt Italien i politisk opløsning, så flænsende grønthøsternedskæringer i USA på 85 mia. dollar og til sidst dystre vækstudsigter for eurozonen fra Den Europæiske Centralbank. Og Børsugen må indrømme, at de så ud til at have ret; ren Royal Flush for finansielle sortseere, der ikke kan vente på, at markedet bryder sammen. Men uanset hvor overbevisende kortene så ud, endte det som en taberhånd. Dystermulerne måtte se måbende til, mens amerikanske aktier satte rekord efter rekord i sidste uge, og kurser i resten af verden fulgte med op. Wall Street-indekset Dow Jones er nu tilbage på før krisen-niveau.
Heller ikke de mere moderat skeptiske analytikere troede deres egne øjne ved synet af rekorderne. Mange har over de seneste uger forberedt sig på en korrektion – et pludseligt aktiedyk på 10-15 pct – som reaktion på de dårlige nyheder.
»Jeg er mildest talt temmelig overrasket over, at alt det her ikke kan bringe investorernes pis i kog,« som en undrende aktiemand sagde uden at tilføje detaljer om temperaturen på egne kropsvæsker.
I Danske Bank kradsede chefstrateg Morten Kongshaug sig også undrende i skægstubbene, da han talte med Børsugen. Han kan godt se positive momenter for markederne – gode regnskaber, fornuftig prissætning af aktierne, udmærkede nøgletal fra USA – men der er kun tale om spirende godt nyt, og investorerne tager med rekorden og stigningerne forskud på, at de små stiklinger er blevet til fuldvoksne træer, der er vokset langt, langt ind himlen.
For at finde en forklaring på det ukuelige kursopsving og Wall Street-rekorden skal vi ind i verdens centralbankers boblende monetære laboratorier. Her anvender man ellers normalt pipetter og andre fintfølende instrumenter, når man skal dosere pengepolitikken, men som et led i krisebekæmpelsen er man gået over til rørledninger med en solid diameter for at pumpe historiske mængder af penge ud i økonomierne via lave renter, særlige låneprogrammer og opkøb i markedet. Effekten i markedet er lavere renter på obligationer. Som investor har man ikke meget andet valg end aktier, hvis man vil gøre sig håb om bare et lille afkast.
Centralbankernes pengeudpumpninger virker stærkt appetitstimulerende på investorerne.
»Det er som, hvis du er en stor tiger, og der bliver smidt et lækkert stykke kød foran dig. Vi hopper på det, og vi æder det råt,« siger Morten Kongshaug.
Mens investorerne smasker, har den pengepolitiske servering også andre virkninger i markedet. En sidedish på huset. For eksempel den, at selv dårlige nyheder bliver modtaget som gode, fordi de styrker investorerne i troen på, at centralbankerne nok skal videreføre den lempelige pengepolitik.
Som det gode markedsmundheld, et af Børsugens favoritter, siger: »Good is great, but worse is greater.«
Der var også dem, der gjorde deres til at tale rekorden i Dow Jones-indekset ned.
»Humbug,« vrissede Financial Times-kommentator John Authers : »Dow er og bliver et fatalt, fejlbehæftet indeks. Der er ingen som helst grund til, at nogen som helst beskæftiger sig med det.«
Børsugen giver ham helt ret. Der er alt muligt galt med Dow Jones-indekset. For få aktier, for skævt udvalgt, forkert vægtet. Sådan har det været længe. Men det gør ikke rekorden ligegyldig. Den symbolske betydning af, at alle ledende aktieindeksers moder, en skinnende kronjuvel på Wall Street, sætter rekord, bør ikke undervurderes. Tag denne uges amerikanske aviser og se forsidernes hurra-historier om rekorderne. Den slags er noget, der kan sætte sine spor på forbrugertilliden og løfte væksten – håbløs indeksteknik eller ej.
Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der sker, når kødet bliver taget fra tigeren …
Input til Børsugen modtages i fuld diskretion på casc@berlingske.dk