Plaf.
Børsugen har efterhånden vænnet sig til at blive skudt i skoene at være sortseer. Faktisk sker det så ofte, at fodtøjet er ved at være godt gennemhullet, og måske er det ikke helt uden grund, for Børsugen har rigtignok mumlet dystert om bobleagtige børser gennem lang tid efterhånden.
Børsugens problem har været at få de sprintløbende rekordmarkeder til at hænge sammen med den anderledes fodslæbende verdensøkonomi. Hvorfor spurter aktierne afsted, når økonomien har svært ved at komme ud af startklodserne?
Ikke fordi Børsugen påstår at være hverken aktieanalytiker eller spåmand, næ, spørgsmålet er bare stillet ud fra en helt almindelige snusfornuftig undren. Ikke desto mindre er aktiekurserne stormet frem i højt tempo, og der var da også ved at blive temmelig ensomt herinde i den dunkle sortseer-hule.
Denne uge kom der så lidt selskab i mørket. Danske Banks aktiestrateg Morten Kongshaug har været forbi og luftet sin bekymring. Kongshaug mener i korte træk, at prisen på aktier er kommet alt for højt op i forhold til de penge, som virksomhederne har udsigt til at tjene den kommende tid.
»Der er ikke mere at komme efter. Markedet er blevet dyrt – ikke bobledyrt, men for dyrt« skumlede aktiestrategen, da Børsugen talte med ham denne uge.
Samme pointe fremgår af en stor stor aktiestrategisk analyse, som Danske Bank for nylig sendte til sine kunder.
Analysen bærer titlen »Groundhog Day«, og den er lånt fra filmen af samme navn fra 1993, hvor vejr-reporteren Phil Connors, spillet af Bill Murray, modvilligt bliver sendt af sted for at rapportere om et murmeldyrs opvågning fra dets vinterhi.
På uforklarlig vis bliver Connors fanget i en tidsfælde og står op til den samme dag igen og igen og igen, hvorfor filmen på dansk er kommet til at hedde »En ny dag truer«. Connors er spærret inde i et limbo, hvor han hver dag gennemlever den samme række begivenheder, og han er den eneste i verden, der er bevidst om situationen.
Sådan har Morten Kongshaug det også for tiden. Siden slutningen af sidste år har han igen og igen advaret om kursernes opskruede rekordtempo, men det har investorerne ikke haft andet end uforstående skuldetræk til overs for.
Danske Banks aktiestrateg kan selvfølgelig godt selv se, at det virker lidt ved siden af at blive ved med at advare om dyre aktier, når nu børserne klarer sig hæderligt.
»Vores problem er, at markederne har været ufatteligt tilgivende. Ikke desto mindre mener vi, at det bygger op til en korrektion,« skriver han i analysen. En korrektion vil sige et fald på 10 pct. I bedste tilfælde vil markederne bevæge sig fladt afsted det næste stykke tid.
Det, som finansmarkederne bekymringsfrit har »tilgivet«, er en lang række faremomenter i realiteternes verden. Vigtigste punkt er, at virksomhedernes indtjening skuffer, og reelt har stået stille siden 2010, når man ser bredt på nordiske, europæiske og amerikanske markeder.
Samtidig må analytikerne igen og igen sænke deres forventninger til samme virksomheders indtjening, og mere bredt er pusten ifølge Danske Bank er gået af økonomierne både på vækstmarkederne og i OECD, inflationen er næsten forsvundet som dug for solen og fra Rusland har Putin pisket en ny storpolitiske blæst op.
Kongshaugs bekymringer gælder markederne bredt set, men det skal med, at de danske aktier har det meget godt.
»Jeg siger det altså ikke bare fordi jeg er dansker, men danske aktier befinder sig i et sweet spot – de har teflon. Der er virkelig tale om kvalitetsselskaber.«
I »Groundhog Day« lykkes det til sidste vejr-reporteren Connors at undslippe tidsfælden. Vil det lykkes Morten Kongshaug at slippe ud af den fælde, som han er fanget i? Mange investorer vil nok håbe på, at lige præcis Kongshaugs klarsyn ikke bliver til virkelighed, men at aktiestigningerne fortsætter uden at se sig tilbage overskulderen og forholde sig til listen af faremomenter.
Og imens må Børsugen så bare finde sig i at være skydeskive i sortseer-hulen. Alle dystermuler er velkomne.