Det var juni 1974, og Henry Petterson var kendt som en hård negl. Som chef for det amerikanske justitsministeriums afdeling for organiseret kriminalitet havde han stået for den indledende efterforskning af Watergate-skandalen. Nu lænede han sig frem i vidneskranken i Washington, hvor han var indkaldt til høring i retsudvalget for at fortælle om sagen.
»Jeg plejede at sige, follow the money – følg pengene – for de vil føre dig til svaret.«
Pettersons follow the money er siden blevet et mantra i efterforskninger af lyssky affærer. Ikke mindst efter at det gik igen i filmen »Alle præsidentens mænd« om Watergate et par år senere, hvor den hemmelige kilde, Deep Throat, hvisker ordene til journalisten Bob Woodward i skikkelse af Robert Redford i en skummel parkeringskælder. Gå efter pengesporet, hvis du vil forstå den rette sammenhæng.
Men follow the money er også brugbart, hvis man vil forstå, hvorfor investorerne handler, som de gør, og hvad der får børserne til at stige og falde.
Det står klart for Børsugen, efter de fem netop overståede handelsdage, hvor det ikke var let at få markedsbevægelserne til at give mening. Putins aggressive annektering af Krim fik investorerne til at sende aktierne kraftigt op, mens mere fredsommelige bemærkninger om rentepolitik fra den amerikanske centralbankchef Janet Yellen udløste store fald. Hvad er meningen?
Vi spoler tilbage og tager det i langsom gengivelse. Mandag stod finansverdenen op til en ny virkelighed, hvor Rusland ikke bare havde flyttet grænserne for nationen, men også for global sikkerhedspolitik i en grad så USAs udenrigsminister og mange andre sammenlignede den russiske præsident med Hitler.
Alligevel steg aktierne, og det tog til tirsdag, da Putin kl. 12 holdt dundertale i Moskva om et nyt Storrusland. Det var ikke kun dumaens medlemmer, der kvitterede med stående bifald, investorerne klappede med, og sendte aktierne op.
Aktienalytikerne slog knuder på sig selv for at komme med gode forklaringer. Det er trods alt, hvad de får deres løn for. De nåede frem til, at Putin jo i talen lovede at stoppe ved Krim, og at det som sådan var en god nyhed. Derfor skulle aktierne op.
Ikke et ord om at verden synes nedfrosset i en ny kold krig, og at Putins adfærd sætter spørgsmålstegn ved stabiliteten – ikke bare i Rusland, men også på mange andre af de vigtige nye vækstmarkeder, der skal drive verdensøkonomien de kommende årtier.
Onsdag var scenen for finansverdenen så skiftet til det mere fredelige Washington, hvor centralbanken holdt rentemøde. Her var den nye centralbankchef Janet Yellen for første gang for bordenden.
Selve hendes melding om en fastholdelse af renten og en fortsat nedtrapning af støtteopkøb i økonomien var ikke helt uventet, men da Yellen på det efterfølgende pressemøde sagde, at der nok vil gå »cirka seks måneder«, fra at opkøbene er slut, til man vil begynde at hæve renten, skete der noget. Investorerne solgte ud af aktier i bundter og Wall Street dykkede brat på sekundet.
Sagen er, at de »cirka seks måneder«, vil give rentestigninger nogle måneder tidligere end investorerne ellers gik og kalkulerede med, og altså udgør en fremrykning af en opstramning på pengepolitikken.
Her kommer follow the money ind. Når investorerne reagerer så paradoksalt som de gør, skyldes det, at de har svært ved at slippe pengesporet. Faktisk holder de sig snævert til det.
Yellen repræsenterer pengesporet. Hendes rentebemærkninger er hårde fakta, hvor tallene er lige til at sætte ind i regnearket og få et facit ud af. En målbar størrelse, hvor de negative effekter kan omregnes stringent til kroner og øre.
Putins omvæltninger kører i et andet spor, og investorerne har derfor svært ved at reagere på dem, uanset hvor bekymrende den russiske retning er. For på papiret er den vestlige verdens finansielle eksponering mod Rusland ikke stor, og et eventuelt tab af samhandel, vil også være til at håndtere. Men sagens kerne med Rusland handler ikke om kroner og øre her og nu, men en ny virkelighed, hvor globaliseringen er slået årtier tilbage, som vi har svært ved at sætte tal på.
Uanset hvad regnestykkerne viser, og hvordan markederne reagerede umiddelbart, så er Putins dundertale vigtigere end Yellens bemærkninger. Det er ikke sikkert, at investorerne når i mål, hvis de også frem over blot følger pengesporet med skyklapper på.