Katjing. Børsmand kræver højere bonus af Goldman Sachs. Finanstilsynet holder skarpt øje med hans slags herhjemme.
Det er næsten ikke til at tro, at Deeb Salem virkelig findes. Der ville skulle en Charles Dickens til at opfinde en så gennemført grådig person, og selv da ville mange nok afvise ham som urealistisk, for så ublu pengehungrende er der trods alt ingen, der er.
Ikke engang på Wall Street.
Men den 35-årige Deeb Salem findes, og han er utilfreds med årsbonussen på 45 mio. kr. fra sin tidligere arbejdsgiver Goldman Sachs. Han mener at have et langt større beløb til gode for sin indsats som stjerne-forvalter på finansmarkederne tilbage i 2010.
Salem er Wall Streets store samtaleemne, efter at blandt andet at have sagt, at han har ret til en større bonus, fordi det udbetalte beløb ikke lever op til de summer, som han havde stillet sin mor i udsigt.
Salem – der beskedent har beskrevet sig selv som finansernes svar på basketball-legenden Michael Jordan – er vant til store penge. Tilbage i 2009 indkasserede han en bonus, der gjorde hans hyre større, end hvad selv topchef, Lloyd Blankfein, tog hjem. Salems løncheck lød på 82 mio. kr.
Det var for øvrigt samme år, at Salem beskrev i en intern evaluering, hvordan han havde brugt alle kræfter på spekulation, der skulle få USA’s boligmarked til at kollapse med en milliardfortjeneste som resultat.
Sagen om Salem er ubekvem for finansverdenen. Bonusser er ikke noget man har meget lyst til at tale om efter krisen. Da Børsugen for et par år siden regnede lidt på lønnen for det danske børsfolk, blev indbakken bestormet af rasende mails.
Lønnen herhjemme når ikke op i Wall street-klassen, men der er heller ikke tale om småpenge.
Tidligere regnestykker har vist gennemsnitslønninger på op mod 200.000 kr. om måneden for de børsansatte i store danske banker. Konkret drejede det sig om 194.000 kr. i månedsløn i Danske Banks markedsafdeling i en periode tilbage i 2009.
Beløbet er formentlig dalet noget de seneste år, men er næppe under 100.000 kr. Og her er der er tale om gennemsnit. For bankernes virkelige børsstjerner er lønnen langt højere, og kan – efter hvad Børsugen har fået fortalt utallige gange – i gode år overstige topdirektørernes for disse stjerner, nøjagtigt som Salem oversteg Blankfein.
Kan det virkelig passe, spurgte Børsugen skeptisk en finansmand i foråret.
»Ja, du kan jo selv regne på det. Hvis [navn udeladt] har råd til at køre rundt i en Maserati, så er lønnen jo nok også derefter,« lød svaret.
Lad os slå det fast med det samme. Der er intet galt i at tjene penge, heller ikke mange penge. Slet ikke, hvis man spørger Børsugen. Det synes man formentlig heller ikke i Finanstilsynet, men det er alligevel ret tydeligt. at man nu efter den største arbejdspukkel med at rydde op i bankernes dårlige lån ser nærmere på lønningerne. Ikke mindst efter at nye regler sætter en grænse på at bonussen ikke må overstige 200 pct. af den faste løn.
For nylig fik FIH Erhvervsbank et sviende rap over nallerne, da tilsynet konstaterede at de bonusser på 400 pct. af den faste årsløn, som man praktiserede, var for høje. Også Danske Bank fik en anmærkning med om at bankens bonusser på 200 pct. skal være udførligt beskrevet i aflønningspolitikken.
De nye regler og tilsynets interesse handler ikke om misundelse og moral, men om fornuft og finansiel stabilitet. De høje bonusser kan få børsfolkene til at kaste sig selv, deres arbejdsplads og deres kunder ud i investeringer, som de ellers ikke ville have begivet sig af med.
At tilsynet nok bliver ved med at holde øje lidt endnu blev illustreret fint torsdag, hvor man offentliggjorde nyt om fondsmæglerselskabet Carnegie, hvor direktøren via en regnemanøvre kunne få udbetalt større bonus, end tilladt, og for øvrigt var sluppet for at oplyse om sin fulde løn, som reglerne kræver det. Det skete ved at skille hans funktion som direktør og forvalter fra hinanden.
Der er nok at holde øje med for tilsynet. Også selvom alle fisk ikke er helt så store og glubske som Deeb Salem her i de danske finansfarvande.