Pludselig føg det med gnister. Over verden, over de finansielle markeder.
Torsdag styrtede MH17 fra Malaysian Airlines ned i Ukraine. Efter alt at dømme skudt ned af russisk-støttede separatister, der troede, at de havde fået ram på et ukrainsk militærfly. I stedet slog de knap 300 civile ihjel.
”Der er et hav af døde kvinder og børn … De skulle for helvede ikke flyve her”, bliver der sagt på lydoptagelser, som den ukrainske efterretningstjeneste angiveligt har opsnappet fra separatisterne.
Få timer senere et andet sted i verden indledte israelske soldater en landoffensiv i Gaza. En offensiv, der allerede har krævet sine første ofre.
De to begivenheder har ikke noget med hinanden at gøre, men de er begge eksempler på det, som mange investorer er mest bekymrede over for tiden: De geopolitiske risici, som det klinisk betegnes på investor-sprog. Det dækker over et stigende antal sprængfarlige situationer rundt omkring i verden, der ved den mindste gnist kan antænde og udvikle sig til voldsomme og ødelæggende eksplosioner med stor rækkevidde.
Israel og Ukraine er kun to af de gnistrende steder i verden. Der kæmpes fortsat i Syrien mellem oprørere og Assads tropper, den islamiske gruppe ISIS har vist uventet styrke i Irak, Libyen er præget af fortsatte kampe og med jævne mellemrum spiller Kina med de militære muskler over for sine naboer.
Investorerne har set det komme. Det er tydeligt i den månedlige rundspørge, som finanskæmpen Merrill Lynch foretager blandt tunge porteføljeforvaltere på Wall Street. Tilsammen har de cirka 300 adspurgte mere end 3000 mia. kr. under forvaltning – eller næsten det dobbelte af det samlede danske bruttonationalprodukt. Hvis follow the money stadig gælder som det sikreste ledespor til at sandheden, så skulle det her jo være en direkte rute til pengeverdenens svar på oraklet i Delphi. De adspurgte udpeger entydigt geopolitisk uro som deres største bekymring.
Markedet reagerede da også prompte torsdag. Aktierne på Wall Street faldt i to bratte bevægelser. Første gang sidst på eftermiddagen, da nyheden om MH17 dukkede op, og igen et par timer senere, da den israelske premierminister Netanyahu gav ordre til at sende soldater ind i Gaza.
Men hvor flygter investorerne så hen for at søge ly for regnen af gnister? Guld har i århundreder været deres foretrukne sted for beskyttelse og var det også denne uge. Torsdag steg prisen på det gyldne metal kraftigt med næsten 25 dollar per ounz.
Den akutte reaktion på markederne var altså klar. MH17 og Gaza-invasionen er først og fremmest tragisk nyt for de direkte berørte, de døde, deres familier, men det er også dårligt nyt for økonomien og markederne. Geopolitisk uro risikerer at slå den vaklende økonomiske vækst i knæ. Krig og ødelæggelse er det sidste verden har brug for i en situation, hvor man stadig forsøger at finde fodfæste efter finanskrisen.
Mens de tunge finansfolk altså gennem længere tid har påpeget de geopolitiske risici som en stadig større bekymring har det ikke i nævneværdig grad påvirket deres forventninger fremtiden. I Merrill Lynch-rundspørgen skruer de adspurgte faktisk op for deres tro på fremtiden samtidig med at deres geopolitiske bekymringer øges. Det kan virke paradoksalt, men skyldes umuligheden i at sætte tal på så komplekse og uberegnelige situationer som f.eks. i Ukraine.
Hvem havde set et scenarium for sig, hvor en Boeing 777 eksploderer? Og hvem kan reelt overskue, hvad det vil betyde politisk og økonomisk?
Hvis investorerne ikke kan få ting ned i et regneark, har de en tendens til at fortrænge dem. Fredag var de fleste analytikere da også fortrøstningsfulde i deres meldinger til investorerne – det skal nok gå alt sammen, vurderer de.
En forside fra Financial Times to dage efter mordet på Franz Ferdinand, den berømte gnist i krudttønden, der førte til 1. verdenskrig, er værd at kaste et blik på. Den gør det om ikke andet klart, at markederne ikke altid er de første til at forstå konsekvenserne af de gnister, som alle kan se springe for deres øjne. Den 30. juni 1914 hed det:
”Aktiemarkederne er så godt som upåvirkede af mordet på den østrigske tronarving … der er ingen tegn på, at aktieejerne er skræmte.”