Børsugen indleder denne uges statusrapport fra finansmarkederne med et gammelt japansk ordsprog, der blev hyperaktualiseret torsdag, da aktierne i Solens Rige faldt over syv pct. på en enkelt dag: »Selv aber falder ned fra træerne en gang imellem.«
Meningen med ordsproget er, at selv en ekspert kan træde ved siden af, og det var lige, hvad de gjorde, Japan-investorerne, der ellers har været ferme til at lave penge det seneste stykke tid.
Siden efteråret er kurserne klatret længere og længere op på Tokyo-børsen.
Samlet er Nikkei 225-indekset steget næsten 70 pct. – godt hjulpet på vej af en gevaldig monetær hestesko af gigantiske statslige vækstpakker til erhvervslivet og enorme pengepolitiske indsprøjtninger fra Bank of Japan. Men efter måneders målrettede stigninger raslede kurserne altså brat ned gennem det finansielle løvhang i et af de største dyk nogensinde på landets aktiemarkeder, der også trak ned globalt.
Men hvad var det, der fik dem til at miste grebet, spørger analytikerne hinanden.
Mange peger på dårlige tal for kinesisk erhvervstillid som det, der satte faldet i gang, men de fleste bliver i samme sætning enige med sig selv om, at det måske mest af alt blev brugt som en belejlig undskyldning til at tage gevinsten hjem, en instinktiv reaktion, hvor investorer skynder sig at sælge deres aktier, når de ser en lille nedadgående bevægelse, der så kan udvikle sig til et større fald på grund af flokmentalitet.
At markedet de seneste uger er blevet invaderet med håbefulde privatinvestorer – 40 pct. af handlen udgøres p. t. af privatinvestorer – dæmper ikke ligefrem de utilregnelige floktendenser. Det er ikke uden grund, at den klassiske økonom John Maynard Keynes betegnede en af markedets stærkeste drivkrafter som »animal spirits«. Der er nu ikke meget, der tyder på, at abernes selvsikkerhed har lidt et blivende knæk.
De fleste analytikere fastholder deres anbefaling af japanske aktier. De spytter ukueligt i hænderne og gør klar til at klatre op igen mod nye trætoppe.
Det er ikke kun i Japan, at investorerne holder godt øje med centralbanken. Det gælder også i USA, hvor manden med hånden på seddelpressen talte ud. Centralbankchef Ben Bernanke tog onsdag plads i Kongressen til høring om amerikansk økonomi og pengepolitik.
Det begyndte meget godt. Bernanke slog fast, at seddelpressen bliver ved med at trykke penge i højt tempo, så længe økonomien ikke ser sundere ud. Det var næsten, så investorerne kunne høre den snurrende lyd af pressens cylindre i fulde omdrejninger.
Aktierne steg. Men så faldt ordene: »På de næste par møder vil vi muligvis kunne træde et skridt tilbage med vores opkøb,« sagde Bernanke forsigtigt og tilføjede, at det jo som hele tiden sagt kun vil ske under forudsætning af en økonomisk bedring.
Når centralbankchefer taler ligger djævlen i detaljen, og det ved investorerne godt. Aktierne dykkede brat på sekunder på meldingen og gjorde det klart for alle, at det ikke kun er surmulende økonomer, der abonnerer på den verdensopfattelse, at markederne lige nu ikke bliver holdt oppe af fremgang i realøkonomien, men af Bernanke og kollegers pengepolitiske turbotempo. Investorerne er udmærket klar over tingenes tilstand. Alene af den grund, at Bernanke begynder at sætte tidsplaner for mulige nedtrapninger af lempelserne, er nok til at ryste markederne.
Børsugen slutter herhjemme, hvor Vestas tiltrak sig stor opmærksomhed i går ved at politianmelde en fyret økonomidirektør.
Men fra et investorsynspunkt er nyheden om den faldende andel af short-spekulanter, der gennem aktielån sætter deres penge på kursfald i vindmølleaktien, langt vigtigere.
Når short-spekulanterne trækker sig ud, skal de købe aktier for at afdække deres positioner – med den omvendte effekt, at de investorer, der i første omgang satte deres penge på et kollaps i kursen, nu ufrivilligt er med til at presse den op. Aktien steg over otte pct. over ugen.
Input til Børsugen modtages i fuld diskretion på casc@berlingske.dk