Kære alle sammen, bare rolig, der skal nok komme gaver i form af udbytter under træet i år – også selvom budgettet bliver mere stramt, end vi nok lige gik og regnede med for et par dage siden.
Nogenlunde sådan lød forsikringen her til formiddag fra Danske Banks økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen til aktionærerne efter Finanstilsynets nye krav til landets største bank om at der er behov for et højere kapitalkrav på yderligere 8 mia. kr. på en række poster.
Kravene har skabt tvivl i markedet, om Danske Bank vil være i stand til at indfri sine løfter om at genoptage udbytteudbetalingen efter fem lange år uden en krone på den front. Det er hovedårsagen til det store kursfald til formiddag, hvor aktien en overgang var nede med over 7 pct. og den direkte årsag til at Nordea her til morgen sænkede deres anbefaling på aktien.
Udbytter har traditionelt være en fast bestanddel af det at eje aktier i en bank, men den tradition blev ændret effektivt med krisen fra 2008. Derfor havde det også stor symbolsk værdi i markedet, da Eivind Kolding sidste år lovede, at udbytterne er på vej tilbage. 40 pct. af årets overskud efter skat skal gå direkte tilbage i aktionærernes lommer, erklærede han.
I analytikerkorpset har man da også allerede i snit regnet et udbytte på 2 kr. per aktie ind i kurskalkulerne , men nu er bekymringen, om de skal stryges, fordi pengene – rundt regnet 2 mia. kr. kommer det til at koste – i stedet skal bruges til at opfylde tilsynskravene og sikre den nuværende overdækning.
Kravet drejer sig om komplicerede emner som risikovægte, kapitalsøjler og IRB-modeller, men kort sagt bliver kravet til bankens kapital øget for at den bedre skal kunne holde sig på benene ved egen kraft, hvis en ny krise skulle lange det store pengeinstitut en lige højre. Sidste gang det skete måtte staten akut-understøtte banken med små 25 mia. kr. i form af noget så poetisk som et “evigtløbende hybridlån”.
For helhedens skyld skal det med, at Danske Bank er rygende uenige med tilsynet i deres vurderinger, og nu overvejer at indbringe sagen for erhvervsankenævnet.
Men rolig nu, det skal nok blive jul for aktionærerne alligevel, forsikrer økonomidirektøren altså. Ifølge Ritzau Finans sagde han på en telekonference til formiddag, at man har som “intention fortsat at starte udbytte i 2013″.
Det kommer til at holde hårdt, men banken vil formentlig sætte alt ind på at leve op til løftet. Ikke mindst fordi udbytteudbetalingen har så omfattende en symbolsk værdi. Endnu et år uden juleaften vil være nærmest ubærligt for aktionærerne. Forventningens glæde om et udbytte er stor i markedet – så stor, at skuffelsen kan blive endog meget dyb, hvis man ikke leverer varen.
Spørgsmålet må være, om symbolværdien ved udbyttebetalingen kan tage overhånd. Er der – med tilsynets seneste krav – vitterligt plads til at stemple kontantgaver ud til aktionærerne endnu.
Man kan naturligvis spinke og spare og skære endnu mere til i organisationen, end man allerede har gjort, man kan også sætte priserne op for kunderne eller man kan gå så vidt at rejse nye penge i markedet. Men vil nogle af disse tiltag for alvor bidrage til den forretningsmæssige fremdrift, som der er brug i finanskoncernen? Ligger pengene virkelig bedst i aktionærernes lommer?