Der var ingen elefanthuer og ingen flugtbiler, da årets største kup på dansk grund blev begået. Det fandt sted for to uger siden, men blev først kendt onsdag sidste uge.
Værdier for 5,5 mio. kr. Udbyttet løb op i langt mere end et almindeligt bankrøveri, og gerningsmændene behøvede ikke frygte farvepatroner i pengeposerne, for der var ikke tale om fysiske penge, men digitale Bitcoins, stjålet fra den danske Bitcointjeneste BIPS ved en aktion udført fra computere i Rusland.
For de uindviede: Bitcoins er en digital møntfod udviklet for kun fire år siden. Bitcoins findes udelukkende i elektronisk form og købes og sælges på nettet på børser uden myndigheders indblanding. Den er opfundet af en mystisk ukendt bagmand ved navn Satoshi Nakamoto, der har konstrueret den komplekse algoritme, der styrer pengemængden i omløb og sætter rammerne for systemet bag valutaen.
Handlen går nu så lystigt, at kursen på Bitcoins på bare en måned er steget fra 200 dollar til 1200 dollar – 500 pct. Kuppet mod BIPS understreger, at man fra mange sider er særdeles interesserede i den digitale mønt. I alt er der nu Bitcoins til en samlet værdi af 70 mia. kr. i omløb.
I virkelighedens verden kan valutaen dog kun bruges et relativt begrænset antal steder – som en kuriøsitet er Bandholm Hotel på Lolland, ejet af Faderhuset, et af dem, og det gør selvfølgelig ikke den klaustrofobisk-sekteriske fornemmelse ved Bitcoin mindre.
Bitcoin er omgærdet af en voksende følgerskare, der spænder fra en hård kerne af anarkoliberalister, der vil bryde staternes monopol på et skabe penge, til en bred horde af spekulanter, der har mere næse for penge end for ideologi og som har fået færten af profit. De inhalerer dybt for tiden.
Månedens fantomstigning tog fart den 18. november i forbindelse med en høring om valutaen i det amerikanske senat. Bitcoin bliver løbende nævnt i forbindelse med organiseret krimalitet, der kan udnytte de uregulerede børser til lyssky formål, men til manges overraskelse blev der taget med fløjlshandsker på den digitale valuta, der både blev kaldt »legitim« og fremhævet som en mulighed for tiltrængt konkurrence på betalingsområdet. Selveste centralbankchefen i USA Ben Bernanke udtalte sig venligt om Bitcoin.
Set over de seneste par år er Bitcoin formentlig et af verdens bedste investeringsaktiver. I 2010 kunne man erhverve en Bitcoin for bare 5 cent. Her er vi så, en stigning på 2.400.000 pct. senere.
Stigningerne har fået mange til at sammenligne Bitcoin med et af den finansielle histories mest bemærkelsesværdige bobler, den hollandske tulipanmani i 1600-tallet, hvor en modedille greb borgerskab og fik dem til at spendere uhyrlige summer på tulipanløg som spekulationsobjekt. Priserne steg og steg indtil de ikke kunne stige længere og markedet kollapsede. Ligheden mellem tulipanløgene og Bitcoins er afkoblingen fra virkeligheden. Det indlysende vanvittige i prisdannelsen. At prisen på et aktiv uden nogen reel værdi tordner op.
Men man skal passe på med at afvise Bitcoin som endnu en tilfældig boble. Det er klart, at som valuta er den ubrugelig med de enorme prisudsving, og samtidig er der store risici i det uregulerede system. Så for så vidt kan det sagtens være en boble.
Men Bitcoins popularitet blandt investorerne siger noget vigtigt om markedernes tilstand efter krisen. Det afspejler en mistillid til de etablerede institutioner.
For hvis markederne kunne gå ned, som de gjorde i krisen, hvorfor kan man så ikke lige så godt sætte pengene på et ureguleret marked?
Og hvad er egentlig forskellen på centralbankernes stærkt eksperimenterende tilgang til pengepolitik for at bremse krisen og så Bitcoins komplekse model?
Bitcoins stigninger er en mani. Men de er også et signal som myndigheder, børser og børsnoterede selskaber skal tage alvorligt. Det er et spørgsmål om tillid. Og den er tæt på at være i restordre.